Rejsevaccination

Når du skal rejse til udlandet er det altid en god ide tidligt at undersøge om der anbefales eller kræves særlige vacciner til rejsemålet.

Flere vacciner skal gives over flere gange før de er virksomme, så minimum 1-2 måneder før afrejse skal de første vacciner gives. Enkelte vacciner bestilles først hjem, når der er aftalt vaccination og leveringstiden er ca. en uge.

Du kan finde god information om rejsemål og vacciner på Statens Serum Instituts hjemmeside www.ssi.dk/vaccination. 

Du er også velkommen til at booke tid i klinikken til gratis rejserådgivning.

Klinikken giver 10% rabat på vacciner til studerende, der kan fremvise gyldigt studiekort.